Jeg optog lidt af et træningspas med en klient i går. Jeg valgte at kalde det for uden filter -for vi optog hvordan jeg forsøgte at justere Rasmus’ dødløft, mens det skete. Det er for at i kan se hvordan jeg tænker og arbejder med mine klienter på gulvet.
Rasmus havde en lidt for høj startposition i dødløften og skød røven op. Det kan i min verden skyldes 3 ting.
- Dårlig teknik. Det er vi alle skyldige i til tider. En god coach retter den dog løbende, så du ved hvad du skal gøre.
- Dårlig core aktivering.
- Svage ben.
Da Rasmus fik en forbedret start med lidt core aktivering konkluderer jeg det er vejen frem. Rasmus’ program har fremadrettet 15 sekunders core aktivring indlagt inden alle dødløft og squat sæt. Hvem elsker ikke at lav planke dagen lang?
Da det blev lidt tungere knækkede Rasmus i midten af ryggen. Da hans core var aktiveret lå synderen ikke der. Jeg satser derfor på at ryggen ikke er stærk nok. Løsningen er goodmornings. Det kunne også være rumænsk dødløft. Begge udført med max svaj i ryggen og fremadtiltet bækken, for at arbejde på den svajede position. Rasmus kom lidt for langt ned, jeg ville helst have holdt vinklerne tættere på det, han laver i dødløften.
Når det er øvelser man vil have maksimal overførsel til sine konkurrenceløft i, prøver jeg at holde spændet, positionen med kroppen og tempoet, så tæt på konkurrenceløftet som muligt. Det er essensen i SPP. Så høj “grad af overførbarhed” eller “rate of transfer” til hovedløftet. I dette tilfælde dødløft.
Havde vi valgt GPP arbejde (generalized physical preparation), kunne Rasmus have lavet 15 gentagelser i en back extension, for at bygge musklerne i lænderyggen (erector spinae) op. Det kunne give en større muskelmasse, der indirekte bygger en base for en stærkere ryg position i dødløft.
Hvad synes i om træningsvideoer som denne, fra rigtige sessioner med rigtige mennesker? Vil i se mere af det i bloggen?
Fandt lige indlægget her. Hvis man ser bort fra det lidt voldsomme ekko, så synes jeg sku det er en super video – kunne du skuda godt gøre lidt oftere Poul! 😀
Tak 🙂
Ekkoet er der sgu ikke så meget at gøre ved. Sådan er lokalet hvor jeg hidtil har lavet pt. Der kommer lidt mere fra min side af i den nærmeste tid 🙂
Virkelig spændende at se hvordan du arbejder med teknikken “uden filter”. Lav endelig flere af den slags videoer. 🙂