Aspartam blev opfundet af kemikeren James M. Schlatter i 1965 og blev i USA godkendt af FDA (Food and Drug Administration) som et tilsætningsstof i enkelte fødevarer i 1974. Selv med så lang en historie på markedet, kommer man stadig væk i kontakt med personer og hjemmesider, som påstår aspartam er en gift. De hyppigste beskyldninger, som bliver brugt som argumenter imod brug af aspartam, som jeg er kommet i kontakt med, er følgende:
- Det er ikke naturligt, men fremstillet på kunstig vis.
- I nedbrydningsprocessen i kroppen dannes der en masse gifter; fenylalanin, metanol (træsprit) og formalin.
- Aspartam har en lang række bivirkninger: migræne, svimmelhed, kvalme, vægtøgning, depression, træthed, irritabilitet & død!
- Det kan forårsage cancer.
Hvis vi starter med at kigge på disse punkter, én ad gangen:
- At sige at noget ikke er godt, alene fordi det er kunstig fremstillet, er rent ud sagt en ignorant generalisering. Jeg siger ikke at alt naturligt kan erstattes af ting som er fremstillet i et laboratorium, men at tro at noget kommer at skade dig, bare fordi det ikke er noget du kan gå ud og plukke i skoven, er mere en psykologisk barriere end noget andet. Man kunne vende den på hovedet og sige at “så længe det er naturligt, er det godt eller ufarligt”… Jeg tror vi alle kan komme på naturligt forekommende stoffer, som bestemt ikke er gode at indtage.
- Næsten alt vi stopper i munden, bliver nedbrudt i kroppen og danner dermed diverse nedbrydningsprodukter. Det er rigtigt nok at aspartam bliver nedbrudt til bla. a. fenylalanin, metanol og formalin. Fenylalanin er en essentiel aminosyre og findes i en lang række fødevarer. Hvis man ikke har PKU (PhenylKetonUria), som er en tilstand med en mutation i leverenzymet phenylalaninhydroxylase, det enzym som sørger for den fortsatte nedbrydning af fenylalanin, behøver man ikke være bekymret, da det kun er personer med denne lidelse som ophober fenylalanin i kroppen. Metanol produceres i kun en lille mængde og det er heller ikke unikt for aspartam. F eks ville 1 glas tomatjuice producere 6 gange så meget metanol i kroppen, som et glas light sodavand. Den metanol som dannes, nedbrydes videre via formalin til myresyre, som i selv nedbrydes til vand og kuldioxid. Processen går så stærkt, at der ikke er nogen risiko for ophobning, hverken af metanol eller formalin. Så jo, alt i argument nr. 2 er rigtigt nok, men det er noget som er gældende for en lang række almindelig, endda naturlig, mad og ikke noget som skader os.
- At folk har oplevet disse symptomer efter at have indtaget noget med aspartam i, er jeg slet ikke i tvivl om, de er alle ret almindeligt forekommende symptomer som de fleste oplever ind imellem. Men at en masse personer går rundt og indrapporterer disse til sin fødevarestyrelse, er én ting, at kunne sige at man oplevede symptomerne fordi man indtaget aspartam er en anden; “post hoc ergo propter hoc fallacy”; bare fordi hanen galer når solen går op, betyder det ikke at solen går op fordi hanen galer. Der skal således “double blind” kontrollerede studier til for at kunne afgøre om personer som indtager aspartam i en større grad oplever disse symptomer, end dem som ikke gør. Der er lavet et flertal af den slags studier og indtil videre har ingen påvist sådan en sammenhæng.
- Fra cirka 2001 frem til 2009, vakte bl.a. nogle italienske studier på rotter stor opmærksomhed, hvor de påviste at aspartam kunne forårsage cancer. Den anbefalede maksimale konsumtion af aspartam modsvarer 40 mg/kg BW/dag; ved konsumtion under dette niveau, har man ikke observeret nogen cancerfremkaldende potentiale. Ved “normalt” brug af light produkter, kommer man ikke engang i nærheden af det niveau; f eks ville det for en person på 80 kg svare til 5,3 liter cola light om dagen.
I de italienske studier havde man givet rotterne helt op imod 100 gange så meget og således havde de ikke vist noget andet end at præcis som for så meget andet, gælder også for aspartam: “alt med måde”. Eller hvis du drikker 530 liter cola om dagen får du nok kræft af det.
Således blev aspartam i 2009, af European Food Safety Authority, igen vurderet som sikkert ved almindeligt dagligt brug.
Konspirationsteorier og paranoia
Ydermere kan man komme i kontakt med personer som hævder at den gang aspartam blev godkendt af FDA, var det primært en politisk beslutning og at der efterfølgende været meget skepticisme overfor hvorvidt det egentlig var det rigtige at gøre, plus at de studier FDA baserede sin beslutning på, kom fra det samme firma som James M. Schlatter var ansat ved, nemlig G.D. Searle & Company.
Skepticisme overfor studier lavet af det firma hvor opfinderen selv er ansat, kan jeg sagtens følge og det er korrekt, at man året efter at det første gang blev godkendt 1974, efter en ny gennemgang af de initiale studier fra G.D. Searle & Company, vurderede at de var mangelfyldte. Dette resulterede i en intensiv forsknings aktivitet omkring aspartam, også fra uafhængige parter og i sidste ende har det gjort, at aspartam i dag er det mest testede tilsætningsstof i mad, som FDA nogensinde har godkendt. Videre er det blevet godkendt af fødevarestyrelser i over 90 lande og den gang i 2001 European Commission’s Scientific Committee on Food godkendte aspartam, havde de over 500 videnskabelige studier til rådighed og det tal bliver ved med at vokse.
Ny forskning
Sidste år blev der publiceret et dansk studie, hvor man fulgt næsten 60 000 kvinder under deres graviditet og kigget på sammenhæng mellem indtagelse af sukkerfri soda- og saftevand og for tidlig, eller preterm, fødsel, hvilket er når barnet bliver født inden graviditetsuge 37 (en “normal” graviditet varer cirka 40 uger). Dette studie viste, at der var en sammenhæng, hvor de kvinder som dagligt indtaget drikkevarer med aspartam, i større grad fødte for tidligt, sammenlignet med dem som indtog sodavand med sukker, eller intet sodavand i det hele taget.
Cirka et år efter dette studie, kom et norsk studie af næsten lige så mange kvinder, men i dette studie fandt man at sandsynligheden for preterm fødsel var den samme, hvis bare man drak sodavand daglig; sukkerfri eller ej.
Disse to studier er selvfølgelig interessante og det bliver spændende at se hvad fortsatte studier vil vise. Forskning på gravide er dog altid problematisk, da det ville være uetisk at udføre kliniske studier med kontrolgruppe og testpersoner. Men jeg er sikker på, at vi ikke hørt det sidste på den front.
Men på ikke gravide personer, er det som sagt lavet mere end 500 studier, indtil videre uden at finde belæg for, at aspartam er andet end sikkert ved normalt brug. Personlig ville jeg sige, at hvis man har en konsumtion helt oppe på 5 liter cola light om dagen, eller mere, er det ikke blot evt. virkning fra aspartam man skal være bange for, men også hvad meget store doser farvestoffer og stor indtagelse af drik med lavt pH kan gøre ved helbredet.
Hvis du som ikke gravid, dropper light produkter alene på baggrund af det ovennævnte danske studie, ville give lige så meget mening som at være bange for at spise sushi, nægte at skifte din kat’s kattebakke eller helt undgå al form for alkohol. De tre scenarier er eksempler på risici gældende for gravide, men de er helt ufarlige for os andre.
Referencer:
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/
pubmed/3657889 - https://ajcn.nutrition.org/
content/early/2010/06/30/ajcn. 2009.28968.full.pdf+html - European safety authority om aspartam: https://www.efsa.europa.eu/en/
topics/topic/aspartame.htm - Review om aspartam ved “normale” niveauer: https://informahealthcare.com/
doi/abs/10.1080/ 10408440701516184 - Symptomer og hysteri: https://www.cdc.gov/mmwr/
preview/mmwrhtml/00000426.htm - Om andre sødemidler og aspartam: https://web.archive.org/web/
20071214170430/www.fda.gov/ fdac/features/1999/699_sugar. html - Undersøgelse af aspartam’s nedbrydningsprodukter og sammenligning med naturlig mad som juice:https://ajcn.nutrition.org/
content/46/1/204.full.pdf+html
Jeg kan bede Linnéa om at smide nogle kilder på 🙂
Det sjove er, at bevisbyrden burde være omvendt. EU’s beslutning skete på baggrund af 500! studier, der viser, hvor ufarligt aspartam er.
Hej.
Fed blog, er det ikke muligt at få nogle kilder på?
Det ville nu være rart at have noget at smide tilbage i hovedet på de hyperkonderlignende helsefreaks, der nægter at indtage andet end hvad man kan finde i skoven.
Super artikel 🙂
Tak, hun kommer til at bidage en del til bloggen fremover 🙂
Hej, faldt over jeres hjemmesiden. For er på jagt på sandheder omkring aspartam.
Så er interesseret at vide om i mon har tænkt på at i har faktisk fokuseret meget på omkring hvor meget indtagelse af Cola light/ Zero. og bevist at det er ikke skadeligt medmindre man drikker op til 500 liter om dagen. Men spørgsmålet er hvad med alle de fødevarer som indeholder aspartam??
For hvis man tænker på at man drikker cola light hver dag og spiser disse fødevarer som man ikke rigtigt tænker over som faktisk indeholder aspartam. Da der findes jo over 5000 fødevarer som indeholder aspartam. Er der så ikke stor risiko for at den stof kan være farligt?
Og så tror jeg hellere ikke at Zero er sundt,
Da jeg har en ven som er overvægtig.
Før i tiden indtog han dagligt Cola Light.. og så skiftede han ud til Zero i håb på at kunne tabe sig lidt hurtigere. Men efter 2 år og det jeg kan se er at han tog faktisk virkelig langtsomt på. hans kostvaner er det samme, han skiftede blot Cola Light ud med Zero. og Kan sige at det er sandt, da bor stadigvæk sammen med ham i nu snart 3 år.
Mvh Bechos
Verdens seneste svar!
Jeg har misset din kommentar.
Du kan ikke komme op på de skadelige mængder, med mindre du drikker rent koncentreret sødemiddel fra flasken.
Zero er ikke sundt, hvis du læser efter i artiklen står der ikke at aspartam eller coke zero er sundt.
Zero består af lidt smagstilsætning, fosforsyre, citronsyre, acetylsulfam k der er konservering og sødemiddel med mere kræftfremkaldende egenskaber end aspartam. Koffein og kulsyre. PH værdien er så lav, det kan give syreskader på tænder og svælg.
Derfor bør man kun indtage det i moderate mængder, hvis man vil være så sund som muligt.
Sundhed er ikke sort hvidt. Sundhed handler om balance. I en sund diæt kan lightsodavand have en plads, og i en dårlig kost som de fleste spiser, kan et skift fra sukkersødet til lightsodavand være et gigant boost til individets sundhed.
Din ven har ændret sine kostvaner og spiser mere lort. Der er lavet forskning på det, og du følger ham ikke 24/7 og holder øje med hvad han spiser og gør. Når man har fulgt folk i laboratorier 24/7, så taber de sig alle sammen. Jeg håber din ven knækker koden, fokus ved vægttab bør være på adfærden -det er der det svære er.
Hej Bechus, tak for din kommentar.
Du kommer rundt om en del og vil prøve at svare dig på bedst vis.
Der er 5000 fødevarer der indholder aspartam, det er et argument for det ikke er farligt ville jeg mene. Da der bruges så meget. Hvis du mener der er risiko for du får for meget aspartam, fordi det findes i så mange fødevarer, så er jeg dybt uenig. Det er næsten fysisk umuligt, at indtage de mængder der skal til, for at nå grænseværdierne.
Jeg tror heller ikke Aspartam er sundt, det står heller ikke nogen steder i Artiklen min kone har skrevet. Der står bare Aspartam ikke er farligt. Light kan være sundere hvis det bliver en erstatning for højt sukker indtag. Det er en vigtig nuance forskel. Aspartam gør dig ikke mere sund, men ud fra den store mængde viden vi har om aspartam, viser dog at man ikke bliver mindre sund af aspartam.
Cola light og cola zero har samme kcal indehold (light o,4kcal/100ml zero 0,3kcal/100ml). Derfor vil han ikke tabe sig ved at skifte fra light til Zero. Den store forskel på cola light of zero er at zero indeholde mere Acetylsulfam-K (et sødemiddel) og mindre aspartam. Det giver smagsforskellen på de to produkter.
Din ven skal ikke drikke light vs zero, han skal ændre sin livsstil, hvis han vil tabe sig.
Rense hjemmesiden
Hej Christian, man kan finde mange interessante hjemmesider på nettet med forskellige teorier.
Her er en artikel om hjmmesider, der beskriver hvordan alle asiater er aliens. Altså som aliens fra ydre rum.
http://www.8asians.com/2010/11/08/series-of-web-pages-convinced-asians-are-aliens-from-outer-space/
Vi kan begge blive enige om at det ar absurd, -gætter jeg på.
Der er lavet VIRKELIG meget forskning om aspartam, der viser dets relative sikkerhed.
Hvad er mest sandsynligt?
At alle der har forsket i aspartam har løget og er truet/bestukket til tavshed omkring aspartams farlighed? Eller at der rent faktisk ikke er noget farligt i aspartam?
Eller at de rent faktisk ikke har fundet nogle problemer med stoffet?
Har man sit på det rene behøver man ikke ty til mudderkastning.
Det er lidt underligt at bruge så meget tid på, at for svare et produkt med så store financielle interesser når vi ikke behøver det i vores hverdag men bare skal leve sundere.
hvorfor hidser det så mange interessegrupper op når det ikke har nogen betydning for vores sundhed.
Jeg er desværre en af dem der ikke har det berømte insym til nedbrydningen af stoffet så (hvis jeg ved et uheld får det i kroppen uden at vide det ved jeg godt hvilken effekt det kan have på mig) !,… og spis mindre sukker,- ja givet vis-.. men i takt med at mængden af aspartam/nutrasweet erstatter sukker i flere og flere fødevare bør vi nok alene derfor tænke os godt om inden vi stopper det i kroppen; og lad os så få slagtet de hellige kør og de som tjerner på vores usundhed genelt
Og som neutral læge er spørgsmålet om man burde være fortaler for et produkt som har en så blakket omdømme med så store finacielle interesser og jo sukker har også store financielle intersser men der er der ingen ,..(så vidt jeg har kendskab til) læger der siger at sukker er “sundt”/ ok i større mængder mvh.
Hej PE, tak for din kommentar.
Det er trist at høre du har issues med nedbrydningen af phenylalanin, det må være svært at skulle navigere uden om alle de fødevarer med aspartam og naturlige fødevarer med aminosyren i.
Der er intet blakket ry for aspartam. Der er bare et stort alternativt miljø der har set sig sur på aspartam. Dette alternative miljø synes derimod af Stevia er super fint, på trods af at der bruges alkohol og træsprit i udvindelsen af stevia ekstrakt.
Jeg kan ikke spekulere i hvad der ophidser interessegrupper, det er et spørgsmål om massepsykologi, -hvilket jeg ikke har indsigt i. Jeg kan bare observere at der igennem historien og i nutiden er mange irrationelle folkestrømninger.
Mht financielle intereser/sukker/mængder. Aspartam anbefales ikke i storemængder. Der er 500L cola at gøre godt med. Der er mange andre dårlige emner i light sodavand, der vil slå dig ihjel, inden du når de 500L.
Personligt er jeg ikke vild med sødemidler. Jeg prøver at begrænse mit indtag, da jeg synes det ændrer mine smagsløg, så jeg bliver mere draget mod søde smag og almindelig mad smager mindre lækkert.
Intentionen med denne artikel er at mane frygten for et ufarligt sødemiddel i jorden. Ja det er ikke sundt, men det er heller ikke farligt. Der er nuancer i det her og det er langt bedre for folkesundheden, hvis alle drak lightsodavand frem for sukkersodavand. https://politiken.dk/mad/madnyt/ECE2002922/en-laeskedrik-om-dagen-oeger-risikoen-for-diabetes/
Det bedste ville være hvis alle drag grøn the/kaffe/vand i stedet. Men når nu det ikke er realistisk kan sødemidler være meget sundere end sukker -i moderate mængder. Ikke fordi sødemidler er skadelige i sig selv, men fordi vi skal lære at spise og nyde rigtig mad!
Hej Paul
Jeg er faktisk ikke helt uening med dig især ikke om at begrænse sødemidler generelt og de smager som du skriver ej heller fantastisk og påvirker den generelle opfattelse af smagen sukkersød til noget underligt. jeg har da også prøvet stevia med samme smags resultat som de andre sødemidler, dog ikke at det får indvirkning på mit helbred. Men når det er sagt så er her en let måde at begrænse / halvere sukkerindtag fra sodavand….jeg, og sikkert også mange andre, har en god oplevelse af en sukkersød sodavand (ellers drak vi den vel ikke)(jeg forstår så ikke at alle dem der bruget sødemidler og især aspartam / nutrasweet cadarella E951 eller hvad det nu hedder for det smager som du også skriver jo ikke som sukker) Jeg har vænnet mig til gradvist at fortynde mere og mere med en danskvand og er nede på half and half og det smager stadig af sukker. Langsom proces, .. men fornøjelsen er der stadig og ingen problemer med at nedbryde danskvand 😉
Jeg er grundlæggende enig med PE Nielsen.
Jeg forstår heller ikke hvordan en læge kan tale positivt om Aspartam og Metanol. At bruge mængden som forsvar, svarer vel lidt til at 1-2 cigaretter om dagen er OK, bare man ikke ryger 30 cigaretter om dagen – eller 2-3 genstande om dagen er ok.
At Aspartam og Metanol nedbrydes i kroppen er korrekt, men der er mulighed for metanolforgiftning og hvorfor belaste sin lever mere end højst nødvendigt. Ingen kender kroppens påvirkning over mange års brug af Aspartam, så selv små daglige doser (der bliver flere og flere dagligvarer med Aspartam) vil formentlig have en påvirkning på længere sigt.
Hej Frank,
mængde/giftighed bruger man som mål videnskabeligt for at fastslå om noget er farligt. F.eks. er LD 50 på vand for mennesker antager man er et sted mellem 6 og 8 liter. DVS halvdelen af alle der indtager den mængde vand på en gang vil dø af det.
Hvad er min pointe med det?
Alt vi indtager har gode og dårlige egenskaber og vil i en høj nok dose forgifte og til sidst dræbe os.
Dette er den vedtagede måde at vurdere sikkerheden i ALLE kemikalier, fødevarer mm.. Det er ikke kun “farlige fødevarer og kemikalier” der vurderes på denne måde. Hvis du ikke ved disse basale ting, forstår jeg ikke du mener dig kvalificeret til at have en mening om emnet?
Jeg ved ikke hvordan du har overset at mængden af metanol i grøntsager og nogen frugter er markant højere end hvad man finder i lightprodukter (det står trods alt i den blogpost du kritiserer). Jeg gætter på du ikke advarer mod at drikke grøntsagsjuice eller tomatjuice?
Du overså måske den del hvor der beskrives hvordan det ike kan ophobes i kroppen ved indtag af sodavand f.eks. da nedbrydningen sker hurtigt?
Aspartam er blevet undersøgt i årtier og fundet sikkert igen og igen. Derfor kan en læge, sige det er sikkert. Det er ikke det samme som at tale for det.
Der er Advarsel – Neutral dette er ikke farligt – Anprise (dette er godt). Der er ingen der har anprist aspartam.
Når du undrer dig over en læge føler sig sikker på aspartam er sikkert, overvejer du så aldrig, at læge måske ved noget du ikke ved?
At over et årtis uddannelse, skoling i biokemi. Uddannelse i fysiologi. Uddannelse i at tolke forskning måske har gjort lægen ved noget, din mavefonemmelse og din forfejlede logik ikke ved?
Sidst men ikke mindst. Sammenligne med cigaretter? Bare få daglige cigaretter er stærkt kræftfremkaldende, ødelæggende for lunger og væv og meget mere. Dette ved man. Et lavt indtag af sødemidler (bevares selv et abnormt højt indtag) har vist sig sikkert. Hvordan ved vi det? Der er forsket i det…
Jeg forventer ikke at ændre noget som helst i det du tror på, du har besluttet dig i en sådan grad, at du ikke engang gider læse læse den blogpost du kritiserer.
Med mindre du kommer med egentlig evidens på området her, tillader jeg ikke flere af dine posts. Dette gælder også for alle andre der skulle have en ukvalificeret mening om tingene. Det er fordummende og spild af alles tid.