Denne gæsteblog er skrevet af Linnéa Haacker. Personlig Træner, IFBB Dommer og Læge. Linnéa har medvirket i en række forskningsprojekter, har arbejdet som Personlig Træner og har konkurreret i bodyfitness og fuld kontakt karate. Linnéa bryder sig ikke om irrationelle argumenter og mennesker og deler her ud af lidt af sin viden om sødestoffet aspartam. Er du i tvivl om hvorvidt du skal indtage sødestoffet aspartam, får du her en gennemgang af forskning og biokemien.

Aspartam blev opfundet af kemikeren James M. Schlatter i 1965 og blev i USA godkendt af FDA (Food and Drug Administration) som et tilsætningsstof i enkelte fødevarer i 1974. Selv med så lang en historie på markedet, kommer man stadig væk i kontakt med personer og hjemmesider, som påstår aspartam er en gift. De hyppigste beskyldninger, som bliver brugt som argumenter imod brug af aspartam, som jeg er kommet i kontakt med, er følgende:

  1. Det er ikke naturligt, men fremstillet på kunstig vis.
  2. I nedbrydningsprocessen i kroppen dannes der en masse gifter; fenylalanin, metanol (træsprit) og formalin.
  3. Aspartam har en lang række bivirkninger: migræne, svimmelhed, kvalme, vægtøgning, depression, træthed, irritabilitet & død!
  4. Det kan forårsage cancer.

Hvis vi starter med at kigge på disse punkter, én ad gangen:

  1. At sige at noget ikke er godt, alene fordi det er kunstig fremstillet, er rent ud sagt en ignorant generalisering. Jeg siger ikke at alt naturligt kan erstattes af ting som er fremstillet i et laboratorium, men at tro at noget kommer at skade dig, bare fordi det ikke er noget du kan gå ud og plukke i skoven, er mere en psykologisk barriere end noget andet. Man kunne vende den på hovedet og sige at “så længe det er naturligt, er det godt eller ufarligt”… Jeg tror vi alle kan komme på naturligt forekommende stoffer, som bestemt ikke er gode at indtage.
  2. Næsten alt vi stopper i munden, bliver nedbrudt i kroppen og danner dermed diverse nedbrydningsprodukter. Det er rigtigt nok at aspartam bliver nedbrudt til bla. a. fenylalanin, metanol og formalin. Fenylalanin er en essentiel aminosyre og findes i en lang række fødevarer. Hvis man ikke har PKU (PhenylKetonUria), som er en tilstand med en mutation i leverenzymet phenylalaninhydroxylase, det enzym som sørger for den fortsatte nedbrydning af fenylalanin, behøver man ikke være bekymret, da det kun er personer med denne lidelse som ophober fenylalanin i kroppen. Metanol produceres i kun en lille mængde og det er heller ikke unikt for aspartam. F eks ville 1 glas tomatjuice producere 6 gange så meget metanol i kroppen, som et glas light sodavand. Den metanol som dannes, nedbrydes videre via formalin til myresyre, som i selv nedbrydes til vand og kuldioxid. Processen går så stærkt, at der ikke er nogen risiko for ophobning, hverken af metanol eller formalin. Så jo, alt i argument nr. 2 er rigtigt nok, men det er noget som er gældende for en lang række almindelig, endda naturlig, mad og ikke noget som skader os.
  3. At folk har oplevet disse symptomer efter at have indtaget noget med aspartam i, er jeg slet ikke i tvivl om, de er alle ret almindeligt forekommende symptomer som de fleste oplever ind imellem. Men at en masse personer går rundt og indrapporterer disse til sin fødevarestyrelse, er én ting, at kunne sige at man oplevede symptomerne fordi man indtaget aspartam er en anden; “post hoc ergo propter hoc fallacy”; bare fordi hanen galer når solen går op, betyder det ikke at solen går op fordi hanen galer. Der skal således “double blind” kontrollerede studier til for at kunne afgøre om personer som indtager aspartam i en større grad oplever disse symptomer, end dem som ikke gør. Der er lavet et flertal af den slags studier og indtil videre har ingen påvist sådan en sammenhæng.
  4. Fra cirka 2001 frem til 2009, vakte bl.a. nogle italienske studier på rotter stor opmærksomhed, hvor de påviste at aspartam kunne forårsage cancer. Den anbefalede maksimale konsumtion af aspartam modsvarer 40 mg/kg BW/dag; ved konsumtion under dette niveau, har man ikke observeret nogen cancerfremkaldende potentiale. Ved “normalt” brug af light produkter, kommer man ikke engang i nærheden af det niveau; f eks ville det for en person på 80 kg svare til 5,3 liter cola light om dagen.

I de italienske studier havde man givet rotterne helt op imod 100 gange så meget og således havde de ikke vist noget andet end at præcis som for så meget andet, gælder også for aspartam: “alt med måde”. Eller hvis du drikker 530 liter cola om dagen får du nok kræft af det.
Således blev aspartam i 2009, af European Food Safety Authority, igen vurderet som sikkert ved almindeligt dagligt brug.

Konspirationsteorier og paranoia
Ydermere kan man komme i kontakt med personer som hævder at den gang aspartam blev godkendt af FDA, var det primært en politisk beslutning og at der efterfølgende været meget skepticisme overfor hvorvidt det egentlig var det rigtige at gøre, plus at de studier FDA baserede sin beslutning på, kom fra det samme firma som James M. Schlatter var ansat ved, nemlig G.D. Searle & Company.

Skepticisme overfor studier lavet af det firma hvor opfinderen selv er ansat, kan jeg sagtens følge og det er korrekt, at man året efter at det første gang blev godkendt 1974, efter en ny gennemgang af de initiale studier fra G.D. Searle & Company, vurderede at de var mangelfyldte. Dette resulterede i en intensiv forsknings aktivitet omkring aspartam, også fra uafhængige parter og i sidste ende har det gjort, at aspartam i dag er det mest testede tilsætningsstof i mad, som FDA nogensinde har godkendt. Videre er det blevet godkendt af fødevarestyrelser i over 90 lande og den gang i 2001 European Commission’s Scientific Committee on Food godkendte aspartam, havde de over 500 videnskabelige studier til rådighed og det tal bliver ved med at vokse.

Ny forskning
Sidste år blev der publiceret et dansk studie, hvor man fulgt næsten 60 000 kvinder under deres graviditet og kigget på sammenhæng mellem indtagelse af sukkerfri soda- og saftevand og for tidlig, eller preterm, fødsel, hvilket er når barnet bliver født inden graviditetsuge 37 (en “normal” graviditet varer cirka 40 uger). Dette studie viste, at der var en sammenhæng, hvor de kvinder som dagligt indtaget drikkevarer med aspartam, i større grad fødte for tidligt, sammenlignet med dem som indtog sodavand med sukker, eller intet sodavand i det hele taget.

Cirka et år efter dette studie, kom et norsk studie af næsten lige så mange kvinder, men i dette studie fandt man at sandsynligheden for preterm fødsel var den samme, hvis bare man drak sodavand daglig; sukkerfri eller ej.

Disse to studier er selvfølgelig interessante og det bliver spændende at se hvad fortsatte studier vil vise. Forskning på gravide er dog altid problematisk, da det ville være uetisk at udføre kliniske studier med kontrolgruppe og testpersoner. Men jeg er sikker på, at vi ikke hørt det sidste på den front.

Men på ikke gravide personer, er det som sagt lavet mere end 500 studier, indtil videre uden at finde belæg for, at aspartam er andet end sikkert ved normalt brug. Personlig ville jeg sige, at hvis man har en konsumtion helt oppe på 5 liter cola light om dagen, eller mere, er det ikke blot evt. virkning fra aspartam man skal være bange for, men også hvad meget store doser farvestoffer og stor indtagelse af drik med lavt pH kan gøre ved helbredet.
Hvis du som ikke gravid, dropper light produkter alene på baggrund af det ovennævnte danske studie, ville give lige så meget mening som at være bange for at spise sushi, nægte at skifte din kat’s kattebakke eller helt undgå al form for alkohol. De tre scenarier er eksempler på risici gældende for gravide, men de er helt ufarlige for os andre.

Referencer:

Share This

Share This

Share this post with your friends!